Vælg en side

Når du skal til julefrokost eller juleaften er det ofte god stil at medbringe en værtindegave. Gaven behøver ikke at være en stor eller dyr gave, men den er derimod en fin, lille gestus, der viser, at du er glad for invitationen og sætter pris på den. Vil du lære kunsten at give den perfekte gave til værtinden, så læs med her.

En værtindegave til jul er en rigtig fin måde at sige tak for invitationen, og tak for besværet til værten. I juletiden gives der mange af denne type gaver, da julen byder på mange store sammenkomster. Der ligger et stort arbejde i at være vært for juleaften eller året store familiejulefrokost.

Traditionen med at give en værtindegave har ikke altid været der. Den havde sin opstart tilbage i 1980’erne, og sidenhen er det kun blevet mere populært at forære en lille gave til selskabets værter. Det skyldes, at vi i dag har flere penge til rådighed, men måske mest at det er en hyggelig og nem måde at give lidt tilbage til værten og/eller værtinden.

Hvad er en god værtindegave?

Som navnet antyder gives værtindegaven til selskabets vært/værtinde. Det vil sige den eller dem, der har inviteret til arrangementet og har stået for arbejdet. Det kan være både til en mand, kvinde eller et par.

En gave til værten kendetegnes først og fremmest ved, at den ikke er den dyreste gave i verden. Prisen varierer typisk mellem 50 – 500 kr., alt afhængig af arrangementets størrelse, og hvor godt du kender værterne.

De mest klassiske værtindegaver til jul er:

De klassiske gaver vil næsten alle blive glad for. Det er ikke nødvendigt at gå rundt i timevis og søge efter den helt rette værtindegave til julefrokosten, da gestussen i sig selv faktisk betyder mere end selve gaven.

Hvilken gave du ender med at vælge, afhænger naturligvis også af, hvem værten er, og hvor godt du kender ham eller hende. Hvis du mangler ideer til hvilken gave du skal vælge, så har vi her på siden en oversigt med alle de bedste værtindegaver.

En værtindegave til jul er ofte pakket flot ind i cellofan, så man stadig kan se, hvad gaven er. Hvis den slet ikke er pakket ind, så er det også helt normalt. Gaven overrækkes typisk til værten, idet du ankommer til festen eller selskabet. På den måde bliver gaven også en god samtalestarter og bringer næsten altid stor glæde hos værten.

Hvor meget bør værtindegaven koste?

Som tidligere nævnt taler selve gestussen egentlig højere end selve det at give en ting og prisen på den. Derfor er der heller ikke nogen faste regler om, hvor meget den bør koste – kun at den ikke skal være for dyr.

Ellers kan det ende med, at værten bliver forlegen eller føler sig pinlig, hvis man tropper op med en meget dyr vase til værten på juleaften. Hvis du er meget i tvivl om dit valg og pris på gaven, kan det anbefales at holde sig til de klassiske gaver, vi har nævnt ovenfor. Med en helt klassisk værtindegave til jul kan du næsten ikke gå galt i byen.

En billig værtindegave vil typisk være en mere humoristisk gave. Den rette gave kan løsne stemningen lidt og er en god samtalestarter. Her kræver det, at man kender værten ret godt, så man kan vælge en, der falder i hans eller hendes smag. En humoristisk gave kunne være et forklæde med en sjov tekst på eller lignende.

Bring glæde med værtindegaven til jul

Det er generelt god stil at medbringe en værtindegave, når der ligger et stort arbejde bag festen eller selskabet, som der jo næsten altid gør til julens arrangementer. Ikke kun i kroner og øre, men også i form af tid til indkøb og madlavning.

Det er et stort arbejde at arrangere og invitere til juleaften eller en større julefrokost, og derfor bliver en gave som tak for besværet og invitationen selvsagt altid meget påskønnet.

Til juleaften eller til julefrokosten vil en gave med julestemning være en rigtig god idé. Den kan være hjemmelavet eller købt.

  • En smuk juledekoration med gran og lys og kogler eller en du selv har lavet – f.eks. ud fra en af disse guides.
  • En porcelænsskål med julemotiver – nisser, lys og gran – fyldt med julegodter
  • En god flaske vin pyntet med nissehue og halstørklæde
  • En havenisse til at pynte op foran hoveddøren

Det at medbringe en fin værtindegave kan noget helt specielt. Den viser nemlig, at du godt er klar over, at værten/værtinden har brugt mange ressourcer, og at du påskønner det – men uden, at du behøver at bruge for mange ord.

En værtindegave er kort sagt en skøn, lille gestus. Den behøver ikke at koster alverden, og du behøver heller ikke at bruge oceaner af tid på at vælge den, men den har en fantastisk stor betydning alligevel.

Vil du have mere inspiration?

Savner du mere inspiration til årets mandelgave, julegaven eller ideer til nyt julepynt, så kan du også besøge juleri.dk

Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 5]