Har du en værtindegave med til festen nytårsaften, så kan du være sikker på, at aftenen starter på den bedst mulige måde. En værtindegave til nytår skaber nemlig en dejlig stemning, og så er det en fin måde at sige tak for invitationen. Skal du ud at finde den helt perfekte gave, så læs med og få gode råd til netop denne lille gestus.
Vil du gerne ankomme med stil til nytårsaften og glæde dine værter? Værtindegaven er det perfekte middel til dette, men du bør ikke vælge den første og den bedste gave. Der er nemlig et væld af muligheder, som du kan læse mere om her på siden.
Men først en kort historie om, hvorfor vi egentlig medbringer en gave til værten.
Hvorfor medbringe en værtindegave til nytår?
I dag er det god skik at medbringe en gave til værten, når der er tale om større anledninger eller selskaber. Før i tiden var det næsten altid en kvinde der modtog værtindegaven, fordi hun havde planlagt, købt ind, og lavet maden. Men i dag kan gaven naturligvis gives til både mænd, kvinder og par.
Faktisk er det en ret ny tradition at medbringe en værtindegave til nytår, jul og andre anledninger. Det at medbringe en gave til værten blev populært i 1980’erne og er i dag en meget almindelig og velset ting at gøre.
Det at medbringe en værtindegave handler på mange måder mere om selve gestussen end om selve gaven. Blandt andet derfor skal gaven heller ikke være for dyr. Medbringer du en for dyr gave, kan du risikere, at dine værter føler sig pinligt berørte. Prisniveauet ligger som regel mellem 50 – 500 kr.
Gaven behøver ikke at være pakket ind i gavepapir. Som regel pakkes den ind i cellofan, så man med det samme kan se, hvad gaven indeholder. Værtindegaven er en hyggelig og nem måde at give lidt tilbage til værten. At sige tak for arbejdet, maden og invitationen.
Synes du, det er svært at finde den helt rette gave, som er passende i pris og udtryk? Så bliv hængende. Længere nede i teksten kan du læse konkrete forslag til, hvad den bedste værtindegave til nytår er.
Gaven skal altid passe til anledningen
Start nytårsaften på bedste vis ved at overbringe dine vært en værtindegave, der falder helt i hans eller hendes smag. Når du vælger gave, er det altid vigtigt, at den passer til både anledning og vært.
Nytårsaften er en festlig anledning, hvor der godt må være gang i den. Det giver dig mulighed for at vælge en humoristisk eller rigtig sjov værtindegave, der virkelig sætter gang i løjerne. Det kunne være et forklæde, hvor der står ”Kys kokken” eller noget lignende.
Andre sjove gaver kunne være:
- En ubrugelig men hylende morsom gadget
- Forklæde eller kop med sjov tekst – Find inspiration her
- Et kursus, hvor man lærer at lave flødeboller eller andre oplevelsesgaver
- En bog med vittigheder
- Et frækt spil, der styrker parforholdet
Hvis du giver en sjov gave, kræver det dog, at du kender værten godt. Du skal være sikker på, at din vært også kan se det sjove i den.
Vil du være på den sikre side og give en værtindegave til nytår, der med garanti falder i modtagerens smag? Så bør du holde dig til en klassisk gave. Se forslag til disse i næste afsnit.
De klassiske værtindegaver
De klassiske værtindegaver til nytår er altid en succes. Klassiske gaver er den sikre vej. Hvis du skal fejre nytår med familien, så er det muligt, at en helt klassisk gave falder i bedre smag end en af de sjove gaver nævnt ovenfor.
Generelt skal du vælge en klassisk værtindegave til nytår, hvis din nytårsfest er til den højtidelige side. Idéer og inspiration til klassiske gaver til værten:
- En buket blomster eller blomst i krukke
- En flaske vin eller champagne
- En flot gavekurv med lækkerier
- En fin vase eller andet til hjemmet – Find inspiration her.
- En æske chokolade – F.eks. med en personlig hilsen skrevet med chokoladestykker.
Nogle steder har dem der holder nytårsfesten også bestemt at gæsterne skal medbringe nytårsfyrværkeri i stedet for en værtindegave.
Hvis du stadig er i tvivl, så kan du finde meget mere inspiration til værtindegaver på vores side med lige netop den slags gaver til enhver lejlighed – ikke kun til nytår.
Ankom med stil, og sæt gang i festen
Bring glæde og god stemning, når du ankommer til nytårsaften. En værtindegave til nytår skal overrækkes, idet du ankommer til nytårsfesten. Ofte bliver gaven et godt samtaleemne og kan bryde isen lidt.
Når du vælger værtindegaven, er det som nævnt tidligere ikke så vigtigt, hvor meget den har kostet, og du behøver heller ikke at bruge en masse tid på at lede efter den. Det er nemlig selve gestussen, der betyder mest.
Når du medbringer en lille gave til værten, siger du tak for invitationen, og tak for alt besværet. En gestus, der er god stil, spreder god stemning og måske virkelig sætter gang i festen.