Vælg en side

Før i tiden var værtindegaven tænkt som en lille betænksom gave til hjemmets frue, der havde brugt flere timer i køkkenet, for at middagen og huset skulle stå klar til når gæsterne skulle komme og have en hyggelig aften.

I dag er det sjældent kun kvinden der står for hele arrangementet, da det ligeså godt kan være manden der står for maden. Derfor bør man måske i stedet gå efter en gave, der kan bruges af begge parter.

Hvorfor giver man egentlig værtindegaver?

Idéen om værtindegaver stammer langt tilbage, og er noget man har gjort i mange år. Hvis man spørger Emma Gad, som er kendt for at fortælle os danskere, hvordan vi skal begå os i diverse sociale situationer med bogen takt og tone, mener hun, at det afhang af hvilken social klasse man kom fra.

De rigere borger kunne nemmere medbringe en lille gave eller en lille buket blomster. Modsat kunne man som mindre velhavende medbringe hjemmelavet marmelade eller småkager, da det var hvad man havde råd til. I dag er det dog ikke længere helt på samme måde en pligt eller et krav, at skulle medbringe en værtindegave.

Det ses ofte mest hos den ældre generation, der er gode til at huske en lille ekstra ting. Dog kan man ikke komme udenom, at værten helt sikkert vil blive glad for en lille værtsgave.  

Hvornår skal man medbringe værtindegave og hvornår skal man ikke?

Vi danskere bliver ofte inviteret ud, spiser sammen med venner eller skal til fest og andre arrangementer. Derfor kan det også nogle gange være svært at finde rundt i, hvornår det er velset med en værtindegave, og hvornår man ikke behøver.

Skal du eksempelvis til en større fest, som en 50-års fødselsdag, bryllup eller lign. har man jo som oftest medbragt en større gave. Derfor er man ikke på samme måde forpligtet til at købe en værtindegave ved siden af også. Ligeledes er det, hvis du bare er blevet inviteret over til naboen eller veninden til kaffe eller en øl.

Her vil det også være lidt overilet at medbringe en værtindegave. Modsat vil det være en god idé at medbringe en værtindegave, hvis du er blevet inviteret til middag eller en mindre fødselsdag, hvor værten ofte selv har været i gang i køkkenet og stået for arrangementet.

Idéer til værtindegaver

Nu har du måske en idé om, hvornår du bør medbringe en værtsgave. Men hvad skal man så give?

Der er intet krav om, hvad man bør give eller for hvilket beløb. Dog er tendensen, at det bare er en lille ting, og ikke noget dyrt.

Ofte medbringer man en lille buket blomster, men der findes også andre alternativer. F.eks. kunne du i stedet for blomster medbringe brugskunst, du kan købe i diverse møbelforretninger.

Eksempelvis en lille vase eller små lysestager. En anden mulighed er at købe noget sjovt. Et sjovt spil, en fjollet gave eller andre ting man kan finde i f.eks. tigerbutikken, og som skaber glæde.

Click to rate this post!
[Total: 3 Average: 4]