Vælg en side

Du er blevet inviteret til en hyggelig aften hos familien eller gode venner og vil gerne medbringe en lille værtindegave. Sådan en gave behøver ikke være voldsomt dyr eller fancy, da selve gestussen egentlig betyder mere end selve gaven. Netop derfor er beautyprodukter noget nær det perfekte valg af gave til værtinden. For alle kan jo bruge lidt luksus til sig selv, ikke?

Kunsten at vælge den rette værtindegave er måske ikke så ligetil, som du først troede. Gaven skal nemlig hverken være for dyr, for billig, for højtidelig eller for plat. Kom på rette spor mod den perfekte gave ved at læse følgende 7 geniale forslag til beautyprodukter du kan give som værtindegave!

En håndlavet barsæbe og en lille vaskeklud

Du har sikkert set dem i online helsebutikker eller hos andre beautyshops. De små, lækre sæber fås i et hav af former, farver og dufte. De koster ikke alverden, men kan hurtigt forvandles til en elegant værtindegave, hvis de foræres væk sammen med en blød vaskeklud med en dekorativ sløjfe om.

Lækker ansigtsmaske

Der er langt fra din mors eller mormors hjemmelavede ansigtsmaske af yoghurt og et par agurker på øjnene, til de lækre masker du kan købe i dag. En ansigtsmaske er vaskeægte luksus, og de fås til alle hudtyper. Pas dog på med at vælge en til uren eller aldrende hud, da du risikerer, at værtinden bliver stødt. Gå i stedet efter en neutral fugtgivende maske.

Læbepomade

De fleste af os døjer med tørre og revnede læber hen over efteråret og vinteren. Alle fortrækker bløde læber i stedet. Du kan derfor ikke ramme ved siden af ved at vælge en plejende læbepomade som værtindegave. Forær den væk i en gavepose med et flot gavebånd og et lille kort for at gøre den lidt mere festlig.

Din egen yndlingsshampoo

Alle elsker at modtage en gave, der virkelig er tænkt over. Tænk derfor over, hvilken shampoo, der er din fortrukne, og køb en magen til som værtindegave. Husk at fortælle, at du har valgt den, netop fordi det også er din egen yndlings.

Håndcreme

Lidt ligesom med tørre læber, så er tørre og ru hænder noget, de fleste af os kender til. Og noget som vi alle gerne vil komme til livs! Håndcremer fås i næsten alle prisklasser, men når nu det er til en værtindegave har du muligheden for at vælge en ekstra lækker en, der koster omkring 100 – 150 kroner.

Dekorativ sæbedispenser

Nu hvor vi er ved håndpleje, så kunne en god værtindegave også være håndsæbe i en dekorativ dispenser til badeværelset eller køkkenet. Hvis du kigger i online beautyshops under kategorien håndsæbe, så finder du hurtigt frem til forskellige håndsæber, hvor der virkelig er gjort noget ud af dispenseren. Se om du kan finde en der passer til værtindens indretningsstil.

Fodbadesalt

Forestil dig at lade fødderne synke ned i et svalende fodbad efter en lang dag i stiletter … Fodbadesalt til et øjeblik med ren luksus er noget nær den perfekte værtindegave. Så kan hun virkelig koble af oven på festlighederne. Det er en fin måde at sige tak for invitationen og tak for arbejdet.

Savner du mere inspiration?

Vil du gerne have endnu flere ideer til gode værtindegaver, så find hjælp lige her.

Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 5]