Når du skal give værtindegaver efter at have lånt en nær venindes sommerhus i et par uger af året, kræver det lidt ekstra.
Du kan ikke nøjes med en vin nede fra Bilka, der stadig har prismærket på sig. Skal du sige tak for at have haft et roligt og indbydende tilflugtssted under en varm sommer, skal du også gøre dig lidt mere umage. Men umage behøver ikke være dyrere. Det kræver kun mere omtanke.
Vi har derfor samlet en lille liste med inspiration til værtindegaver til sommerhuset, der gør et kæmpe indtryk.
Hjemmelavede smykker er en værtindegave fra hjertet
En hjemmelavet gave er en unik og dybfølt gave. Du giver nemlig ikke bare en unik genstand, som de ikke kan få noget andet sted, men også din tid og din indsats.
Er du ferm på fingrene, kan du altid overveje at lave dit eget smukt hjemmelavet smykke, som du kan overrække værtinden, når I ses i sommerhuset. Fordi du frit kan sammensætte din værtindegave, kan du lave en, der matcher hendes stil og personlighed.
Hvis hun elsker grøn, kan du for eksempel lave smukke øreringe med en smaragd i vedhænget. Det eneste der sætter begrænsninger, er din fantasi og hendes smag.
Hvis I skal bo sammen i sommerhuset et par dage, kan du endda lave den sammen med hende! Det giver jer også en vidunderlig fællesaktivitet, som I kan tage jer til på regnvejrsdagene.
Lækkert slik eller vin i en flettede kurv
Vin og chokolade er en klassiker, når det kommer til værtindegaver. Vil du gerne stå lidt ud, kan du vælge at give noget dyrere chokolade og finere vin.
Men du kan også pifte indpakningen lidt op. Vi tænker generelt meget lidt på indpakning, selvom det er så stor en del af førstehåndsindtrykket.
Hvis du overrækker dine værtindegaver i flettede kurve fra Muubs, kan vi love, at det vil blive bemærket. Det er næsten også en garanti, at de kurve vil blive den del af gaven, som hun vil bruge mest fremover.
Dekoration og udsmykning af sommerhuset
Et sommerhus er et tilflugtssted. Her skal du finde ro, hygge og smukke omgivelser.
Fordi vi kun bruger et par måneder der om året, er det dog sjældent, at vi prioriterer indretningen. Mange sommerhuse får vores aflagte møbler, gamle paperback-bøger og måske et nykøbt print af dyrearter. Det sidstnævnte er en fantastisk idé, der virkelig fremkalder en følelse af sommer og natur.
Men vil du give en ekstravagant værtindegave, som hun vil elske, kan du jo overveje noget mere råt og moderne.
Det kunne eksempelvis være et smukt print eller (hvis du virkelig er taknemlig for de tre ugers tilflugt) måske endda et originalt værk fra en nulevende dansk kunstner, såsom HuskMitNavn, Eske Kath eller Nina Beier.
Renovation og reparation af sommerhuset
Er du handy?
Sommerhuse er, af naturlige årsager, kun i brug højst halvdelen af året. Selvom de på den måde også undgår varigt slid, er det næsten uundgåeligt, at sommerhuse får mindre skader eller skrammer. For slet ikke at tale om det naturlige forfald, som huse nu engang vil opleve året rundt.
Hvis du bruger din tid i din værtindes sommerhuset på at reparere og fikse de småting, man aldrig har tid til, vil hun være evigt taknemmelig.
Men husk at aftale det på forhånd, hvis du går i gang med et større projekt. Det går ikke, at du laver gennemgribende renovationer af hendes sommerhus, bare for at finde ud af, at hun har planer om at udskifte den træbjælke, du lige har brugt to dage på at rense og efterbehandle med klar epoxy.
Lækre madgaver til værtinden eller værtsparret
Hvis du er god i et køkken, er der ikke en bedre og mere personlig gave end en hjemmelavet ret.
Det behøver ikke være den vildeste ret med eksotiske krydderier eller krævende kogetider. Det skal blot være noget, du elsker. Og selvfølgelig ikke noget, hun er allergisk overfor.
Men husk at rejsen til sommerhuset kan være lang. Der er intet værre end at være fanget i en tætpakket Peugeot 208 med børn på bagsædet og ellers lækre retter i en utæt beholder, der koger i solen.
Derfor kan det være smart at pakke din alubakke med mad ned i en lufttæt termokasse, så den holder en god temperatur og duften ikke breder sig til hele bilen, fyldt med sultne rejsende.
Find flere gode ideer til værtindegaven lige her.